en aarhusianer ser... noget... RSS 2.0
# Thursday, February 18, 2021
Australien er igang med at lave lovgivning der kræver at Facebook betaler for at facebook-brugere deler nyhedslink. En artikel om dette kan læses her https://www.dr.dk/nyheder/udland/facebook-lukker-nyheder-i-australien-jeg-tror-det-bliver-soelvpapirs-og-klaphatte


Af hvad jeg kan læse og høre mig til så er brugerne sure og i artiklen linket til ovenover udtaler en australskbosat dansker at hun synes facebook er åndssvage (sølvpapirshat eller nærmere klaphat som hun kalder dem).

Det er sjældent jeg er enig med Facebook i noget som helst men lige præcis her er jeg. Det her drejer sig i bund og grund om at den australske regering vil bestemme over hvad facebook er for en webside. Parlementet kræver at facebook som virksomhed betaler penge for noget som facebook ikke er herre over. Eller det er de jo så i den udstrækning at de kan blokkere det HELE. Det er sindssygt så små hjerner der får lov til at lave politik rundt omkring i verden. Det giver ingen mening at man stiller virksomheden til regnskab, og ber virksomheden om at betale afgift, fordi brugerne linker til nyheder der i forvejen er tilgængelige for alle.
1) hvorfor skal Facebook betale for at brugere deler nyheder der i forvejen er gratis?
2) hvorfor mener man at det er facebooks ansvar at brugere deler hvad de har lyst til?
3) hvordan kan man tillade sig at være sur over at facebook retter ind og tilpasser sig således at man overholder lovgivningen? Kunne det ske at man er pigesur over at facebook rent faktisk har et modsvar og at man i bund og grund bare ønsker at facebook betaler uanset hvad?

Når den australskbosatte dansker udtaler sig om at facebook er klaphatte er det fordi hun ikke har forstået noget. I den her sag er det godt nok facebook der lukker adgangen men de gør det af en grund. Og den grund er politisk og hænger på parlamentet. På samme måde som det heller ikke hjælper at tæske en socialrådgiver istedet for dem der laver lovgivningen, på samme måde skal man heller ikke tæske facebook men dem der laver lovgivningen.

Hvis medierne vil have flere penge ind, hvilket det vel i bund og grund handler om, så lav dog de paywalls på diverse websites. I Danmark skal man betale for at bruge pol.dk - det kan man så også introducere i Australien. Man kunne måske ligefrem lave en facebook-app fra diverse mediehuse hvor man så kunne se nyheder fra de medier man betalte for.

Det her med at bonne facebook for noget som brugerne gør viser man ikke har forstået hvad det drejer sig om. Specielt fordi man bliver pigesur når facebook retter ind efter lovgivningen og man derved ikke fik sin vilje om at krasse penge ind. Kom ind i kampen! få nogle politikere der fatter hvad IT er.

Thursday, February 18, 2021 11:13:00 AM UTC  #    Comments [0] -
klaphat | politik | politisk makværk | vrøvl
Navigation
Archive
<February 2021>
SunMonTueWedThuFriSat
31123456
78910111213
14151617181920
21222324252627
28123456
78910111213
Blogroll
About the author/Disclaimer

Disclaimer
The opinions expressed herein are my own personal opinions and do not represent my employer's view in any way.

© Copyright 2021
Oliver
Sign In
Statistics
Total Posts: 37
This Year: 13
This Month: 0
This Week: 0
Comments: 0
Themes
Pick a theme:
All Content © 2021, Oliver
DasBlog theme 'Business' created by Christoph De Baene (delarou)