en aarhusianer ser... noget... RSS 2.0
# Saturday, January 25, 2020

Jeg bliver simpelthen nødt til at skrive det her indlæg selvom det er post den officielle åbning af bloggen. Let’s do this shit!

Det er den 11. januar. Tine har indkaldt til fest. Tines fester er fab og både min husbond og jeg nyder at deltage. Og jeg vil bare lige indskyde førend jeg begynder at komme for godt i gang med aftenens udskejelser: jeg var helt ædru. Så er det på plads!

Musikken har det altid med at styre humøret – folk går i brædderne hvis der bliver spillet god musik, og i en eufori efter et ABBA-nummer kommer Limborock som jo helt uden tankevirksomhed trigger at det nærmeste kosteskaft fra skabet flås ud og folk, alle i en alder af +35, stiller sig i kø. Og er man lidt kålhøgen i aften!? – ja man er! Først kommer Tines kæreste under kæppen; ridende på ryggen af en af de andre gæster. Hvad gør jeg? jeg griber Tines skateboard under hendes seng, lægger mig på det og triller under pinden. Stopper det her? nejda! Jeg triller tilbage igen og nu er det seriøst. Så jeg slår en kolbøtte under. I lige præcis i det moment jeg lander kan jeg godt mærke at det var nok ikke det gode valg. Brystbenet trykkes og ryggen vrides. Og pga for lidt alkohol mærker jeg umiddelbart ikke så meget mere til det. Lige indtil dagen efter. Hvor jeg ringer til vagtlægen og piver. Hun synes til gengæld det er morsomt og efter en lille latter spørger hun »er du klar over hvor mange 37årige mænd jeg har igennem i weekenden fordi de mente de stadig var istand til at slå kolbøtter?«. Jeg afslutter notorisk samtalen, lægger mig ind i sengen og for hvert nys eller host råber jeg de næste 10 dage av-for-helvedet som en anden tourette-patient der uden kontrol brøler af smerte.

Mine kollegaer kigger olmt på mig efter jeg har råbt av-for-helvedet et par gange inde klokken er slået 1200. De fleste synes det er herre-morsomt. Det kan jeg så orientere om at det ikke er.

Til sidst er jeg så smadret i ryggen efter at have kompenseret for tryggen-for-brystet at jeg dårligt nok kan sidde op. Frosne ærter er den bedste medicin og efter 16 dage erklærer jeg mig selv normal igen. Jeg fylder snart 38. Jeg vil vædde med at min krop ikke bliver bedre til kolbøtter over tid.

Saturday, January 25, 2020 6:56:00 PM UTC  #    Comments [0] -
krop | no-way
Navigation
Archive
<October 2020>
SunMonTueWedThuFriSat
27282930123
45678910
11121314151617
18192021222324
25262728293031
1234567
Blogroll
About the author/Disclaimer

Disclaimer
The opinions expressed herein are my own personal opinions and do not represent my employer's view in any way.

© Copyright 2020
Oliver
Sign In
Statistics
Total Posts: 24
This Year: 24
This Month: 0
This Week: 0
Comments: 2
Themes
Pick a theme:
All Content © 2020, Oliver
DasBlog theme 'Business' created by Christoph De Baene (delarou)