en aarhusianer ser... noget... RSS 2.0
# Wednesday, February 24, 2021
Jakob Elleman betragtede sig i går som 'udsmidt' fra forhandlingerne om slækning af restriktionerne. Og det er givet vis korrekt. Hvis det er korrekt hvad han sagde da han kom ud fra forhandlingerne ift de krav Venstre havde, så tænker jeg at jeg også ville ha smidt ham ud hvis jeg var medister.
Oppositionen har igen indtaget sin plads: 'vi vil det modsatte uanset om det er ukonstruktivt'. Bevares -  der skal altid være plads til ideologi og politiske farver; det er jo det der skaber et demokrati, men at være Rasmus Modsat bare 'fordi' har jeg ikke meget tilovers for og derfor bliver man så også smidt ud.
Der er ingen der skal og kan kunne konkurrere mod videnskaben. Mødre der mener at nu er det altså tid til at lille Gurli kommer i skole, eller Bente der snart mener at nu må hendes frisør-sallon da forhelvedet  snart få lov at åbne, alle står de op imod videnskaben som indtil videre har fået os igennem corona sådan forholdsvist godt. Politikerne har være ude og rose matematikerne og diverse forskere for at ramme 100% bulls eye i forudsigelser udfra et hav af parametre. Det at kunne forudsige præcise modeller er et enormt stærkt matematisk værktøj og det voldsomt nødvendigt at vi anvender det i så stor udstrækning som muligt og ikke falder til patten og begynder at åbne op bare fordi Venstre og blå blok vil lege Rasmus Modsat eller at Bente snart er træt af at hendes frisørsallon er lukket.

Iøvrigt har SF vendt på en tallerken og mener nu at der er for meget krise til at kunne åbne op som de ellers annoncerede at de ville forlange sammen med blå blok.

Jeg betragter Venstre og blå bloks tilgang som rent politisk drilleri der ikke skal tages meget seriøst. Og jeg vil give Rosenkrantz-Theil ret i at det er for useriøst at komme og forlange genåbning midt i en krise. Man får næsten lyst til at spørge om blå blok overhovedet er klar over hvilken planet de er på.

Wednesday, February 24, 2021 8:37:59 AM UTC  #    Comments [0] -
corona | politik | vrøvl
# Monday, February 22, 2021
Jeg faktisk rimelig træt af åndsbollede personage der efter 4 dage med fine tal kræver genåbning NU! Og der plejer ikke at gå ret mange timer fra Sundhedsstyrelsen har opgivet smittetallene for corona til at den første erhvervsdrivende står klar og siger at deres branche overhovedet ikke vil volde problemer.
Nu er der så bare sket det at den kollektive hjerneblødning har ramt SF der nu sammen med oppositionen har et flertal uden om regeringen. Det ene spørgsmål som ingen svare på er: 'hvordan forholder man sig til at corona er totalt ligeglad?'. For corona er, muligvis overraskende for knaldperler og politikere med hjerneblødninger, totalt ligeglad med om du hedder Bente og har en frisørsallon eller Tina og har en negle-beauty-shop. Corona skal nok gøre sit for at smitte med lynets hast alligevel. Se bare på Kolding der på 1 uge er gået fra at være mønster-kommune til nu at være den med de højeste smittetal.
Folk på dælme snart lære at det her er en kollektiv øvelse uden undtagelser. Lyt nu forhelvedet efter istedet for den her massepsykose om at 'min lille lokale negle-sallon virkelig ikke gør det værre'. Pak dit lort, luk din butik ned og lad os løse det her sammen istedet for at insistere på at lige præcis dine børn eller dit erhverv bør undtages. Jeg brækker mig! Det er sgu da heller ikke sjovt for os andre.

Monday, February 22, 2021 2:07:04 PM UTC  #    Comments [0] -
corona | en skør skør verden | klaphat | politik | politisk makværk | SF
# Thursday, February 18, 2021
Australien er igang med at lave lovgivning der kræver at Facebook betaler for at facebook-brugere deler nyhedslink. En artikel om dette kan læses her https://www.dr.dk/nyheder/udland/facebook-lukker-nyheder-i-australien-jeg-tror-det-bliver-soelvpapirs-og-klaphatte


Af hvad jeg kan læse og høre mig til så er brugerne sure og i artiklen linket til ovenover udtaler en australskbosat dansker at hun synes facebook er åndssvage (sølvpapirshat eller nærmere klaphat som hun kalder dem).

Det er sjældent jeg er enig med Facebook i noget som helst men lige præcis her er jeg. Det her drejer sig i bund og grund om at den australske regering vil bestemme over hvad facebook er for en webside. Parlementet kræver at facebook som virksomhed betaler penge for noget som facebook ikke er herre over. Eller det er de jo så i den udstrækning at de kan blokkere det HELE. Det er sindssygt så små hjerner der får lov til at lave politik rundt omkring i verden. Det giver ingen mening at man stiller virksomheden til regnskab, og ber virksomheden om at betale afgift, fordi brugerne linker til nyheder der i forvejen er tilgængelige for alle.
1) hvorfor skal Facebook betale for at brugere deler nyheder der i forvejen er gratis?
2) hvorfor mener man at det er facebooks ansvar at brugere deler hvad de har lyst til?
3) hvordan kan man tillade sig at være sur over at facebook retter ind og tilpasser sig således at man overholder lovgivningen? Kunne det ske at man er pigesur over at facebook rent faktisk har et modsvar og at man i bund og grund bare ønsker at facebook betaler uanset hvad?

Når den australskbosatte dansker udtaler sig om at facebook er klaphatte er det fordi hun ikke har forstået noget. I den her sag er det godt nok facebook der lukker adgangen men de gør det af en grund. Og den grund er politisk og hænger på parlamentet. På samme måde som det heller ikke hjælper at tæske en socialrådgiver istedet for dem der laver lovgivningen, på samme måde skal man heller ikke tæske facebook men dem der laver lovgivningen.

Hvis medierne vil have flere penge ind, hvilket det vel i bund og grund handler om, så lav dog de paywalls på diverse websites. I Danmark skal man betale for at bruge pol.dk - det kan man så også introducere i Australien. Man kunne måske ligefrem lave en facebook-app fra diverse mediehuse hvor man så kunne se nyheder fra de medier man betalte for.

Det her med at bonne facebook for noget som brugerne gør viser man ikke har forstået hvad det drejer sig om. Specielt fordi man bliver pigesur når facebook retter ind efter lovgivningen og man derved ikke fik sin vilje om at krasse penge ind. Kom ind i kampen! få nogle politikere der fatter hvad IT er.

Thursday, February 18, 2021 11:13:00 AM UTC  #    Comments [0] -
klaphat | politik | politisk makværk | vrøvl
# Wednesday, February 10, 2021
Der har været en del i medierne omkring hospitalsdirektører på Sjælland der på mystisk vis pludselig er blevet vaccineret.
En af direktørerne har selv sagt at 'der var ikke flere at stikke i', formuleret på en anden måde: hætteglasset ville gå til spilde hvis han ikke blev stukket. Og samtidig har han argumenteret at han ser sig selv som en meget vigtig person der leder et helt hospital som en hærfører i krig så at han blev vaccineret var nødvendigt. Meget poetisk og malerisk iøvrigt.
Man kan så diskuttere om den skideballe han har fået er lige så poetisk og malerisk. Region Sjællands regionsråd har sendt en skideballe til de 14 hospitalsdirektører der har ment at de da skulle have vaccinen foran alle andre fordi hætteglasset ikke skulle gå til spilde nu hvor der alligevel ikke var frontpersonale ved siden af som kunne få vaccinen (en påstand som er blevet modsagt af netop frontpersonale).

Dejligt når direktører bliver irettesat.

Historien kan findes her https://ekstrabladet.dk/nationen/foerst-fik-direktoerer-vaccine-nu-faar-de-kaempe-skideballe/8469124

Wednesday, February 10, 2021 5:50:09 PM UTC  #    Comments [0] -
corona | klaphat | politik | politisk makværk | vrøvl
# Tuesday, February 9, 2021
Jeg forstår det ikke helt.
AstraZeneca har lavet den her vaccine med en effektivitet omkring 60%. Det er vel også fint nok på sin vis men er det så også det? AstraZeneca ligger på ca 60% mens moderna og pfizer/BioNtech er på ca 90%. Forskere har været ude og sige at man nok ikke helt kan sammenligne effektivitets-procenten da forsøgene har været forskellige.

Læg dertil oven i at et sydafrikansk studie der netop er offentliggjort hvor 3.000 personer fik placebo og 3.000 andre fik AstraZeneca viste at ca lige mange fik covid19. Så AstraZenecas vaccine har ingen effekt på den sydafrikanske mutationer. Dertil kommer så også at forskere har været ude og sige at det ikke er en god ide at shoppe vacciner forstået på den måde at man først tager AstraZeneca og så måske bagefter tager en pfizer/BioNtech.

Samtidig kunne man i sidste uge læse at den engelske mutation over i England nu havde muteret sig selv til den såkaldte brasilianske mutant. Med andre ord så muterer covid konstant og det er blot et spørgsmål om tid før vi ser den sydafrikanske variant i Danmark. Og gæt hvem der så lige så godt kunne ha fået placebo? jeps! alle dem der tog AstraZeneca's vaccine.
For Sydafrikas vedkommende betød det iøvrigt at de stoppede vaccineprogrammet.

Og hvor stiller det os så? jeg skal muligvis inden for overskuelig fremtid til Sydafrika da vi er opskrevet som adoptanter. Jeg tror ikke jeg vil takke ja til AstraZeneca's vaccine - ifølge forsøget nævnt ovenover kan jeg lige så godt tage placebo.

Som forsvar skal det dog siges at AstraZeneca som de andre vacciner også formår, gør et evt sygdomsforløb med corona mildere. Så i bund og grund forhindrer vaccinen de trælse forløb og eftersignet, også som de andre vacciner, forhindrer den død.

Den anden side af sagen er at Seruminstituttet nu er begyndt at drive politisk kampagne når de er ude og sige at AstraZenecas vaccine er fantastisk. Det runger jo lidt hult. Og det er grimt og det skal de holde sig fra. Istedet skulle de tage og snakke om tal, statistik mv så man kan blive oplyst. Det tangerer nærmest lobby-arbejde at høre dem udtale sig i øjeblikket. Men jeg forstår det da godt... hvis Seruminstituttet gik ud og sagde at der var to kvaliteter af vaccinen så er det klart at de vil brænde inde med AstraZeneca - og det er sikkert meget dyrt og kan skubbe hele vaccine-planen en del.

Lad politikerne om at lave sundhedspolitik, så lader vi Seruminstituttet om at lave sundhed. Sådan burde det være.

Tuesday, February 9, 2021 11:35:49 AM UTC  #    Comments [0] -
corona | politik | vrøvl
# Saturday, February 6, 2021
Jeg mente at jeg havde skrevet om https://www.facebook.com/IngerStojberg/posts/3848081938564828 men det havde jeg så ikke så nu gør jeg det.

Jeg synes det er fantastisk at Inger Støjberg har nosser nok til at grine med. Referencen til Ingers egen lagkage i ministeriet hvor hun selv opførte sig klodset, er fantastisk. Man kan kun håbe at der sker domfældelse og at hun får straf.

TVMidtVest har nyheden: https://www.tvmidtvest.dk/ikast-brande/medarbejdere-pa-udrejsecenter-uforstaende-over-o-plan

Saturday, February 6, 2021 4:18:48 PM UTC  #    Comments [0] -
det er sjovt! grin! | politik | venstre
# Thursday, February 4, 2021
Jeg kan ikke andet end at lade være med at grine lidt. Underoverskriften til https://politiken.dk/indland/art8090048/Hjernen-siger-DF-for-St%C3%B8jberg-mens-hjertet-skriger-NB er hysterisk morsom


Gad vide hvor mange problemer der stadig ligger tilbage i Venstre og bare venter på at komme frem.

Thursday, February 4, 2021 11:43:18 AM UTC  #    Comments [0] -
politik
# Wednesday, January 27, 2021
Så landede holdkæft-bolchet lige direkte i munden på landsformanden for minkavlere og Venstre.
Taktisk sparket ind i gabet på de to ovenstående har socialdemokratiet lukket kæften på dem begge.
18,8 mia i erstatning til minkavlere. Regionalformanden for minkavlere i vestjylland (var det vist) var ude at sige at han da gerne havde set en højere erstatning, men at han da var tilfreds med beløbet. Nåh!
DR Nyheders økonomiske journalist fortalte at beløbet er givet udfra tabt arbejdsfortjeneste i 10 år. 10 fucking år!!! Hver dansker betaler 3.000 kroner for kollektivt at nå de 18,8 mia. Langt de fleste minkavlere vil når erstatningen er udbetalt stå med et plus på bankbogen på mellem 3 og 4 mio kroner. Dvs gælden er væk og de kan nu gå ud og handle for 3-4 mio kroner. De få hvor gælden ikke bliver betalt af erstatningen skal nok forvente gældssanering. For når man alligevel trækker 18,8 mia op af statskassen tænker jeg ikke det er umuligt at statskassen bare gældssanerer nu man alligevel bare tager den 'på beløbet' som det hedder for os andre.

Det er uhørt at staten kompenserer for tabt arbejdsfortjeneste i 10 år. Det er sindssygt! Selvfølgelig skal minkavlere erstattes for at staten har lukket deres erhverv - ehm - for har staten så egentlig det? Formanden for minkavlerne kom i et interview til at sige at nu havde de fleste minkavlere jo alligevel kørt alle deres bedste avlsdyr til Polen... vi lader den lige stå... avlsdyr er sendt til Polen? Smart? Tjek!

Så hvad er der reelt set at erstatte hvis avlsdyrene, og dermed overlevelses-forsikringen for dansk minkavler-erhverv alligevel befinder sig i Polen (og let kan transporteres tilbage og være med til opdræt af ny bestand)? Ja jeg spørger bare.

For mig lyder det som om 18,8 mia er totalt overdrevet erstatning til et erhverv der om få år kan komme ud af skyggen via avlsdyrene i Polen.
Anlægssummen for Storebæltsbroen var 26 mia. Vi giver en næsten komplet Storebæltsbro til et helt erhverv.

Og så udestår hele snakken om hvad så med de andre erhverv som enten lider, er tvunget i knæ, eller er lukket?

Wednesday, January 27, 2021 9:38:10 AM UTC  #    Comments [0] -
corona | politik | socdem-fnidder
# Wednesday, January 20, 2021
Hvor er det egentlig trist at nyhederne på DR og TV2 efterhånden kun består af 1) dagens coronatal oplæst, 2) en ny gruppering der føler at de præcis nu bør undtages corona-restriktioner, 3) en ny gruppering der vil rykkes frem i vaccine-køen, 4) vejrudsigten.

Der er sågar lameass borgerforslag (https://www.borgerforslag.dk/se-og-stoet-forslag/?Id=FT-06469) hvor folk der åbenbart ikke fik nok sendetid i nyhederne nu brækker sig på borgerforslag.dk om at de altså helt seriøst mener at de selv skal undtages for corona-restriktionerne. Min bare røv!
I den forbindelse vil jeg gerne komme med anekdote fra det virkelige liv hvor Christine Cordsen, journalist på DR, spurgte vores allesammens helt Brostrøm, om det ikke gav mening at pædagogmedhjælperne skulle foran i vaccine-køen. Til det svarede Brostrøm: 'hvem skal så vige pladsen for pædagogmedhjælperne?'. Et yderst relevant svar som kan trækkes ned over mange af de klaphatte der mener deres agenda er vigtigst. Man kunne også omformulere spørgsmålet lidt: 'hvem i samfundet skal vige pladsen så netop du kan blive undtaget corona-restriktionerne?'. Personligt vil jeg sgu da ikke acceptere at højskoler og efterskoler får særbehandling på bekostning af mig og alle mulige andre. Corona er et kollektivt problem der rammer os alle - ikke kun 'nogle'. Og det er der så åbenbart mange tonedøve mennesker der ikke helt forstår. Gud bedre det!

Wednesday, January 20, 2021 12:21:53 PM UTC  #    Comments [0] -
klaphat | politik | vrøvl | corona
# Saturday, May 30, 2020

Dansk Erhverv skriver »I har glemt København« i en artikel af DR.dk. Jeg tænker bare næææh! København er en by i Danmark – og intet mere eller mindre. Hvis nogen har glemt noget er det netop at København blot er en by i Danmark. Jeg vil skide på Dansk Erhvervs selvcentrede holdning til deres elskede by.

Saturday, May 30, 2020 4:56:29 PM UTC  #    Comments [0] -
politik | vrøvl
# Sunday, April 26, 2020

Hvor er jeg træt af at høre på folk og fæ der mener at de har den helt præcise løsning til hvordan corona-krisen skal løses og Danmarks vej mod en exit. For hvis der er noget der er klart så er det at samtlige danskere er verdensmestre i at være selvudråbt ekspert med kendskab til alt – bare giv os fem minutter så kan vi meningsdanne om stort set alt. Corona-krisen er ingen undtagelse: alle ved lige præcis hvordan der skal lukkes op, hvad der skal lukkes op og i hvilken rækkefølge.


Selv på P1 Bagklog (som forsøger at se ugen-der-gak i et sarkastisk-seriøst perspektiv) opfordrede man lytterne til at skrive ind med forslag til hvordan vi lukkede op. Hold nu kæft! Stop jer selv! Det er hverken mig eller min nabo eller den white trash-middelkvinde der skal mene noget. Det er håbløst at høre på. Kvinden i slut 30'erne der kun tænker på sine børn og gerne vil ha at skoler og daginstitutioner åbner. Eller pensionistens datter der ihvertfald synes at nu må man satme snart tage at gøre noget for de ældre for de er jo alene i alt det her. Og de keder sig!

Jeg får pip! Hvornår helvedet har private interesser pludselig fået lov til overhovedet at blive trukket ind i corona-krisens boksering? Og sig mig; hvad bilder folk sig i det hele taget ind? hvorfor tror man at ens private interesser står højere end det kollektive fællesskab og behovet for lade afgørelserne være så centreret og som muligt? Det er jo ikke den 39årige Bente Jensen (der lige har fået sit første barn; Per Emil Oliver) der overhovedet skal have en mening. Jo hvis hun er forsker og har forsket i fx pandemier, udbredelser heraf eller vira, eller hvis hun er uddannet med kolber i øerne og har læst tykke kemi-bøger, så er det hende. Men hvis hun bare har en holdning så må hun holde kæft! Lige som alle os andre der stadig har en tro på at forskere og andre højtuddannede personel nok skal bane vejen og svinge taktstokken for os andre. Det er sgu da logik at dem der ved mest om emnet også er dem der bestemmer. Jeg blander mig sjældent i hvordan Bente Jensen på 39 passer sit barn. Måske Bente Jensen skulle holde kæft og lade være med at blande sig i andres speciale.


Det værste er dog at Søren Pape, fra Det Konserverede Folkeparti, udtalte at han synes det bør være en politisk beslutning hvordan Danmark åbnes op. Der bliver jeg lige nødt til at tilføje N-E-J!!! Det bør IKKE være politisk funderet. Det bør være forskningsbaseret. Virus er et studie der i den grad hører hjemme på universitetet. Det næsten noget nær et textbook-eksempel. Studier i virus, sygdomme mv er ikke politiske – det er evidensbaseret. Jeg vil skide på om SF har en socialistisk holdning til hvordan corona-virus udvikler sig i Danmark. Det rager mig! Jeg vil ha at vi spørger forskerne hvordan de forslår at vi åbner Danmark op og så kan de svinge taktstokken overfor politikerne der så kan lade tankerne defunderer ned i samfundet med lovgivning osv. Men bland da for guds skyld politikernes holdning totalt uden om dette. Politikere fatter hat – til gengæld har vi fire universiteter i Danmark med et hav af forskere. Spørg da for helvedet dem. Og lad være med at lytte til Bente Jensen på 39. Hun er totalt overflødig.

Sunday, April 26, 2020 12:06:08 PM UTC  #    Comments [0] -
corona | politik
# Monday, January 27, 2020

Endelig fik De Radigale deres egen medicin at smage!

Hold kæft hvor har jeg savnet denne vendetta. Hele Thorning-regeringen var plaget af en impotens hvor stort set alt rødt og socialdemokratisk politik fik en våd klud i hovedet af De Radigale. Til gengæld bollede De Radigale så også uden om. Mens gnisterne lynede ud af soc-dem og de røde så gik De Radigale i seng med oppositionen – vel at mærke mens de stadig udgjorde regeringen med de røde. Det smadrede den røde side af fløjen og alt imens røde folk hoppede fra borde og skibet brændte ned, så udtalte Frau Vestager blot »sådan er det jo!«. Najs – skide godt for sammenholdet, der!

Behovet for en tilpas stor hævn kan dårligt beskrives. I fire lange år der var som en mørk ørkenvandring, smadrede De Radigale den røde blokpolitik. Man kan sige at blokpolitik er noget lort – det ved jeg ikke, men ligefrem at modarbejde en regering man selv har peget på, er mig en gåde.

Den konkrete, petit sag, måler sig ikke med en tilstrækkelig vendetta – men den er et skridt på vejen!


Sagen er egentlig ret ukompliceret: siden Blackstone begyndte at opkøbe ejendomme og smadre lejemarkedet i fx København, har regeringen set et behov for at gribe ind. Forhandlingerne er igang og pludselig springer De Radigales Jens Rohde fra over en eller anden bagatel. Og som den radikal han er kigger han selvfølgelig mod oppositionen (thi der jo ikke er tradition for hos De Radigale at holde sig inden for mindretalsregeringens ramme) og udmelder ganske kort tid efter at der nok kommer til at ske en aftale uden om regeringen. Samme dag, om aftenen, går den socialdemokratiske boligminister, Kaare Dybvad ud og lukker aftalen med DF, SF, Alternative og Enhedslisten. Altså uden De Radigale. Som man jo ville mene sidder riiiimelig tæt på regeringen (de har trods alt selv peget på rød blok som regering). Men ikke tættere end at de bliver pænt forbigået.

Jeg er totalt ligeglad med den politisk uenighed mellem De Radigale og rød blok – pointen er at De Radigale gør hvad de er bedst til: skider på blokken, opfører sig som en forkælet spradebasse og forsøger igen-igen-igen at køre solo. Denne gang bliver de dog overhalet i eget spil og blev godt og grundigt sat politisk på plads.

Dygtigt arbejde fra Socialdemokratiet og DF (der jo altid har haft et horn i siden på De Radigale vel at mærke).

Sløjfen på sagen kom dog da Kaare Dybvad kom med udmeldingen om forliget klokken 1900. Klokken 1905 meldte Jens Rohde hus-forbi til en ellers planlagt deltagelse i Debatten på DR2 om netop samme emne: nyt boligforlig.

Jens Rohde forsøger efterfølgende at redde ansigt med udtalelser (til DR) som »Jeg har hele tiden sagt at meningen med aftalen var at ministeren skulle sætte sig for bordenden igen.«. Hold kæft en omgang vrøvl. Og hvordan var det så lige at utroskab med blå blok skulle hjælpe med at få en rød minister tilbage til bordenden. Det er sgu da klart at en rød minister ikke bare føler, men ER, kørt over hvis der er et blåt flertal. En rød minister kan intet stille op hvis blå blok kan tælle til 90. Tak til Jens Rohde for at lave det hele om til en omgang ubrugeligt ordgejl.

Monday, January 27, 2020 8:09:00 PM UTC  #    Comments [0] -
politik | politisk makværk | radigal | vrøvl
Navigation
Archive
<March 2021>
SunMonTueWedThuFriSat
28123456
78910111213
14151617181920
21222324252627
28293031123
45678910
Blogroll
About the author/Disclaimer

Disclaimer
The opinions expressed herein are my own personal opinions and do not represent my employer's view in any way.

© Copyright 2021
Oliver
Sign In
Statistics
Total Posts: 37
This Year: 13
This Month: 0
This Week: 0
Comments: 0
Themes
Pick a theme:
All Content © 2021, Oliver
DasBlog theme 'Business' created by Christoph De Baene (delarou)