en aarhusianer ser... noget... RSS 2.0
# Monday, February 22, 2021
Jeg faktisk rimelig træt af åndsbollede personage der efter 4 dage med fine tal kræver genåbning NU! Og der plejer ikke at gå ret mange timer fra Sundhedsstyrelsen har opgivet smittetallene for corona til at den første erhvervsdrivende står klar og siger at deres branche overhovedet ikke vil volde problemer.
Nu er der så bare sket det at den kollektive hjerneblødning har ramt SF der nu sammen med oppositionen har et flertal uden om regeringen. Det ene spørgsmål som ingen svare på er: 'hvordan forholder man sig til at corona er totalt ligeglad?'. For corona er, muligvis overraskende for knaldperler og politikere med hjerneblødninger, totalt ligeglad med om du hedder Bente og har en frisørsallon eller Tina og har en negle-beauty-shop. Corona skal nok gøre sit for at smitte med lynets hast alligevel. Se bare på Kolding der på 1 uge er gået fra at være mønster-kommune til nu at være den med de højeste smittetal.
Folk på dælme snart lære at det her er en kollektiv øvelse uden undtagelser. Lyt nu forhelvedet efter istedet for den her massepsykose om at 'min lille lokale negle-sallon virkelig ikke gør det værre'. Pak dit lort, luk din butik ned og lad os løse det her sammen istedet for at insistere på at lige præcis dine børn eller dit erhverv bør undtages. Jeg brækker mig! Det er sgu da heller ikke sjovt for os andre.

Monday, February 22, 2021 2:07:04 PM UTC  #    Comments [0] -
corona | en skør skør verden | klaphat | politik | politisk makværk | SF
# Thursday, February 18, 2021
Australien er igang med at lave lovgivning der kræver at Facebook betaler for at facebook-brugere deler nyhedslink. En artikel om dette kan læses her https://www.dr.dk/nyheder/udland/facebook-lukker-nyheder-i-australien-jeg-tror-det-bliver-soelvpapirs-og-klaphatte


Af hvad jeg kan læse og høre mig til så er brugerne sure og i artiklen linket til ovenover udtaler en australskbosat dansker at hun synes facebook er åndssvage (sølvpapirshat eller nærmere klaphat som hun kalder dem).

Det er sjældent jeg er enig med Facebook i noget som helst men lige præcis her er jeg. Det her drejer sig i bund og grund om at den australske regering vil bestemme over hvad facebook er for en webside. Parlementet kræver at facebook som virksomhed betaler penge for noget som facebook ikke er herre over. Eller det er de jo så i den udstrækning at de kan blokkere det HELE. Det er sindssygt så små hjerner der får lov til at lave politik rundt omkring i verden. Det giver ingen mening at man stiller virksomheden til regnskab, og ber virksomheden om at betale afgift, fordi brugerne linker til nyheder der i forvejen er tilgængelige for alle.
1) hvorfor skal Facebook betale for at brugere deler nyheder der i forvejen er gratis?
2) hvorfor mener man at det er facebooks ansvar at brugere deler hvad de har lyst til?
3) hvordan kan man tillade sig at være sur over at facebook retter ind og tilpasser sig således at man overholder lovgivningen? Kunne det ske at man er pigesur over at facebook rent faktisk har et modsvar og at man i bund og grund bare ønsker at facebook betaler uanset hvad?

Når den australskbosatte dansker udtaler sig om at facebook er klaphatte er det fordi hun ikke har forstået noget. I den her sag er det godt nok facebook der lukker adgangen men de gør det af en grund. Og den grund er politisk og hænger på parlamentet. På samme måde som det heller ikke hjælper at tæske en socialrådgiver istedet for dem der laver lovgivningen, på samme måde skal man heller ikke tæske facebook men dem der laver lovgivningen.

Hvis medierne vil have flere penge ind, hvilket det vel i bund og grund handler om, så lav dog de paywalls på diverse websites. I Danmark skal man betale for at bruge pol.dk - det kan man så også introducere i Australien. Man kunne måske ligefrem lave en facebook-app fra diverse mediehuse hvor man så kunne se nyheder fra de medier man betalte for.

Det her med at bonne facebook for noget som brugerne gør viser man ikke har forstået hvad det drejer sig om. Specielt fordi man bliver pigesur når facebook retter ind efter lovgivningen og man derved ikke fik sin vilje om at krasse penge ind. Kom ind i kampen! få nogle politikere der fatter hvad IT er.

Thursday, February 18, 2021 11:13:00 AM UTC  #    Comments [0] -
klaphat | politik | politisk makværk | vrøvl
# Wednesday, February 10, 2021
Der har været en del i medierne omkring hospitalsdirektører på Sjælland der på mystisk vis pludselig er blevet vaccineret.
En af direktørerne har selv sagt at 'der var ikke flere at stikke i', formuleret på en anden måde: hætteglasset ville gå til spilde hvis han ikke blev stukket. Og samtidig har han argumenteret at han ser sig selv som en meget vigtig person der leder et helt hospital som en hærfører i krig så at han blev vaccineret var nødvendigt. Meget poetisk og malerisk iøvrigt.
Man kan så diskuttere om den skideballe han har fået er lige så poetisk og malerisk. Region Sjællands regionsråd har sendt en skideballe til de 14 hospitalsdirektører der har ment at de da skulle have vaccinen foran alle andre fordi hætteglasset ikke skulle gå til spilde nu hvor der alligevel ikke var frontpersonale ved siden af som kunne få vaccinen (en påstand som er blevet modsagt af netop frontpersonale).

Dejligt når direktører bliver irettesat.

Historien kan findes her https://ekstrabladet.dk/nationen/foerst-fik-direktoerer-vaccine-nu-faar-de-kaempe-skideballe/8469124

Wednesday, February 10, 2021 5:50:09 PM UTC  #    Comments [0] -
corona | klaphat | politik | politisk makværk | vrøvl
# Monday, January 27, 2020

Endelig fik De Radigale deres egen medicin at smage!

Hold kæft hvor har jeg savnet denne vendetta. Hele Thorning-regeringen var plaget af en impotens hvor stort set alt rødt og socialdemokratisk politik fik en våd klud i hovedet af De Radigale. Til gengæld bollede De Radigale så også uden om. Mens gnisterne lynede ud af soc-dem og de røde så gik De Radigale i seng med oppositionen – vel at mærke mens de stadig udgjorde regeringen med de røde. Det smadrede den røde side af fløjen og alt imens røde folk hoppede fra borde og skibet brændte ned, så udtalte Frau Vestager blot »sådan er det jo!«. Najs – skide godt for sammenholdet, der!

Behovet for en tilpas stor hævn kan dårligt beskrives. I fire lange år der var som en mørk ørkenvandring, smadrede De Radigale den røde blokpolitik. Man kan sige at blokpolitik er noget lort – det ved jeg ikke, men ligefrem at modarbejde en regering man selv har peget på, er mig en gåde.

Den konkrete, petit sag, måler sig ikke med en tilstrækkelig vendetta – men den er et skridt på vejen!


Sagen er egentlig ret ukompliceret: siden Blackstone begyndte at opkøbe ejendomme og smadre lejemarkedet i fx København, har regeringen set et behov for at gribe ind. Forhandlingerne er igang og pludselig springer De Radigales Jens Rohde fra over en eller anden bagatel. Og som den radikal han er kigger han selvfølgelig mod oppositionen (thi der jo ikke er tradition for hos De Radigale at holde sig inden for mindretalsregeringens ramme) og udmelder ganske kort tid efter at der nok kommer til at ske en aftale uden om regeringen. Samme dag, om aftenen, går den socialdemokratiske boligminister, Kaare Dybvad ud og lukker aftalen med DF, SF, Alternative og Enhedslisten. Altså uden De Radigale. Som man jo ville mene sidder riiiimelig tæt på regeringen (de har trods alt selv peget på rød blok som regering). Men ikke tættere end at de bliver pænt forbigået.

Jeg er totalt ligeglad med den politisk uenighed mellem De Radigale og rød blok – pointen er at De Radigale gør hvad de er bedst til: skider på blokken, opfører sig som en forkælet spradebasse og forsøger igen-igen-igen at køre solo. Denne gang bliver de dog overhalet i eget spil og blev godt og grundigt sat politisk på plads.

Dygtigt arbejde fra Socialdemokratiet og DF (der jo altid har haft et horn i siden på De Radigale vel at mærke).

Sløjfen på sagen kom dog da Kaare Dybvad kom med udmeldingen om forliget klokken 1900. Klokken 1905 meldte Jens Rohde hus-forbi til en ellers planlagt deltagelse i Debatten på DR2 om netop samme emne: nyt boligforlig.

Jens Rohde forsøger efterfølgende at redde ansigt med udtalelser (til DR) som »Jeg har hele tiden sagt at meningen med aftalen var at ministeren skulle sætte sig for bordenden igen.«. Hold kæft en omgang vrøvl. Og hvordan var det så lige at utroskab med blå blok skulle hjælpe med at få en rød minister tilbage til bordenden. Det er sgu da klart at en rød minister ikke bare føler, men ER, kørt over hvis der er et blåt flertal. En rød minister kan intet stille op hvis blå blok kan tælle til 90. Tak til Jens Rohde for at lave det hele om til en omgang ubrugeligt ordgejl.

Monday, January 27, 2020 8:09:00 PM UTC  #    Comments [0] -
politik | politisk makværk | radigal | vrøvl
# Saturday, January 25, 2020

For satan hvor er det ligegyldigt det udspil som er blevet til lov om at homoer må give blod. I 2010 skrev jeg en omgang brok til Bloddonere i Danmark og brokkede mig over at jeg ikke måtte være bloddoner. Dengang svarede de, som forventet, rimelig ligegyldigt. Det var dengang. På 10 år er man så nået frem til det forslag der lige er trådt i kraft. Et totalt ligegyldigt forslag er hvad man kunne komme frem til.

Det er ren symbolpolitik venner! Og jeg skulle hilse og sige at det virker!

Jeg blev, dagen efter, antastet af en smilende kollega der troede at nu var ligestillingen kørt i hus, og hun spurgte glad om jeg havde hørt at jeg nu også måtte donere blod!? Jeg slukkede hurtigt hendes glade ansigt med netop den ene sætning der gør hele lovforslaget ubrugeligt: »jaja – men man skal så også lige ha holdt sig fra sex i fire måneder først ikk!«.

Og det er det der gør ‘tiltaget’ totalt ubrugeligt.

LGTB Danmark har også udtalt at de godt er klar over at stort set alle homo-mænd stadig vil være udelukket fra muligheden at donere blod. Og så er det sgu da kun symbolpolitik der er tilbage når selv NGO’en ved det er noget lort. Jeg siger ikke at bøsser har meget sex. Jeg siger bare at hvis man trak samme krav ned over hovedet på heteroseksuelle mænd så ville man også afskære en så urimelig høj procentsats at man nok ikke kunne leve med rest-mængden qua det generelle behov for bloddonere der i forvejen vistnok er højt.

Ministeren, Martin Heunicke, vender selvfølgelig det hele på hovedet og udtaler at Danmark nu er blandt de mest progressive på området.

Jajaaah… det svarer vel omtrent til at en maratonløber betragter en millimeter som næsten-i-mål. Så skal man satme også frem med bullshit-superlativerne for at kunne få noget positivt ud af det lovforslag.

Hvor er det ringe gået. Minus 1 point til dig Magnus Heunicke. Hvis du var homo, ville du så kunne donere blod eller ville du være totalt udelukket med dit eget nye lovforslag?

Saturday, January 25, 2020 8:45:00 PM UTC  #    Comments [0] -
politisk makværk | socdem-fnidder
Navigation
Archive
<March 2021>
SunMonTueWedThuFriSat
28123456
78910111213
14151617181920
21222324252627
28293031123
45678910
Blogroll
About the author/Disclaimer

Disclaimer
The opinions expressed herein are my own personal opinions and do not represent my employer's view in any way.

© Copyright 2021
Oliver
Sign In
Statistics
Total Posts: 37
This Year: 13
This Month: 0
This Week: 0
Comments: 0
Themes
Pick a theme:
All Content © 2021, Oliver
DasBlog theme 'Business' created by Christoph De Baene (delarou)