en aarhusianer ser... noget... RSS 2.0
# Thursday, February 4, 2021
Det er underlige tider vi lever i. Folks hjerner slår fra derude i det ganske danske - og egentlig også i das Umwelt.
TV2Nyhederne i går var spækket med hypotetiske nyheder. Værten lagde ud med at fortælle at 'I aften kommer nyhedsudsendelsen til at handle om hvad der kan gå galt hvis genåbningen sker for hurtigt'. Okay! så vi taler altså om hvad der potentielt kan gå galt hvis politikerne potentielt åbner op om hvad - uuuhm - 3 uger?
Magen til ligegyldige nyheder. TV2-journalister tager så igen rundt og interviewer en masse folk der mener at lige præcis deres arbejde og deres børns skole-whatever snart bør genåbne. Argumentet? det udebliver! Men er det vigtigt? JA!. Det er sgu ikke det der er på indersiden af kraniekassen folk anvender mest af i disse dage.

På samme måde i snakken om vaccinepas. Det er jo en glimrende ide fordi det vil gøre en genåbning af de større events mere mulig. Det gælder cafeer, restauranter men også de helt store som fx festivaller og koncerter vil helt sikkert kunne bruge vaccinepasset. Det er en super god ide. Ved siden af står de 21% af danskerne som ikke vil ha et vaccinepas. Det er totalt mopset og råber alle 'hvad med lille mig'. Når man spørger dem om hvorfor de ikke vil ha vaccinen så er svaret oftest at 'staten skal satme ikke bestemme over mig - jeg har min frihed til at bestemme over mig selv'. Godtså! du har hermed lige benyttet dig af din frihed til at afskære dig selv fra os andre. Og derved opnås et A og et B-hold. Hvis folk benytter sig af deres personlige frihed til at sige nej til vaccinen så må de også acceptere deres valg - det ligger inddirekte i begrebet om 'personlig frihed til at bestemme'. Og hvor længe mon vaccinepasset vil have sin berettigelse? Når corona-niveauet kommer langt nok ned og vi kommer ned på 1-cifrede antal dagligt smittede så tvivler jeg på at vi gider snakke om vaccinepas mere.

Samtidig tænker jeg også at det står soleklart at vaccinen på ingen måde er lavet med den mission at krænke folks personlige frihed. Vaccinen er lavet 100% for sunhedssektoren skyld. Hvis covid19 kunne håndteres af sundhedssektoren, på hospitalerne mv, og der var en reel behandling der gjorde at covid19-forløb bare blev som en hovedpine man kunne få væk med et par panodiler, så ville man jo heller ikke opfinde en vaccine og sætte et så stort apparat igang. Årsagen er til at man opfinder en vaccine er jo netop at undgå at sundhedssektoren overløbes og i værste tilfælde begynder at få impact på alle andre sygdomsforløb - folk der ikke kan indkaldes til kræftpakkebehandling fordi der simpelthen ikke er personale, folk der ikke kan opereres pga manglende personale, akut modtagede trafikuheld der ikke kan behandles pga manglende personale osv. Vaccinen er i bund og grund lavet for at understøtte samfundets sundhedssektor. Og det ville være en katastrofe hvis sundhedssektoren blev lavet om til en ren covid19-sektor.

Jeg er godt klar over at vaccinepasset vil skabe A og B-hold. Men det er også meningen. Og jeg risikerer selv ikke at kunne bruge min NorthSite2021-billet fordi jeg muligvis ikke når at blive vaccineret inden. Men sårn er det! Der er ikke meget at gøre ved det.

Thursday, February 4, 2021 8:34:00 AM UTC  #    Comments [0] -
corona | en skør skør verden | vrøvl
All comments require the approval of the site owner before being displayed.
Name
E-mail
Home page

Comment (Some html is allowed: a@href@title, b, blockquote@cite, em, i, li, ol, pre, strike, strong, sub, super, u, ul) where the @ means "attribute." For example, you can use <a href="" title=""> or <blockquote cite="Scott">.  

[Captcha]Enter the code shown (prevents robots):

Live Comment Preview
Navigation
Archive
<March 2021>
SunMonTueWedThuFriSat
28123456
78910111213
14151617181920
21222324252627
28293031123
45678910
Blogroll
About the author/Disclaimer

Disclaimer
The opinions expressed herein are my own personal opinions and do not represent my employer's view in any way.

© Copyright 2021
Oliver
Sign In
Statistics
Total Posts: 37
This Year: 13
This Month: 0
This Week: 0
Comments: 0
Themes
Pick a theme:
All Content © 2021, Oliver
DasBlog theme 'Business' created by Christoph De Baene (delarou)