en aarhusianer ser... noget... RSS 2.0
# Friday, May 15, 2020

Jeg er holdt op med at se nyheder på TV!

Jeps! Den er god nok!

Jeg er nemtlig _så_ træt af at høre på hvordan diverse journalister forsøger at grave åndssvage grupperinger i befolkningen op, putte en mirkofon op i kæften på dem og spørge dem hvad de mener om at deres gruppering ikke kan få lov til at selvrealisere.

Jeg er så træt af alle de ego-hoveder og white-trash ude i befolkningen der mener at »nu må det satme snart være nok med det der corona!«. Det tager max 5 sekunder at vende tanken om det overhovedet er realistiske krav – men næææhnej… det er sgu da ikke meget forlangt at sige »ja det er fint! men overvej lige om corona er totalt ligeglad med at du føler dig understimuleret«.

Jeg er rystet i min grundvold over journalisters tilgang.

Først var det 6-9. klasserne: alle forældre er nu så trætte af deres børn så de VIL, død og pine, ha dem tilbage i folkeskolen – uanset om der er corona, pest eller ebola. Og journalisterne propper den ene mirkofon efter den anden op i kæften på disse forældre. For de skal sgu da ha lov til at brokke sig. Og Kaare Quist er mindst lige så skeptisk når han summerer op. Jeg brækker mig.

Ugen efter er det de ældre på plejehjem der får mikrofonen: ja for man kan jo dø af kedsomhed og det er sgu da også åh-så-synd for dem at de ikke har familien til at kunne komme på besøg. Og rationalet er jo stadig helt væk: corona er sgu da pisse ligeglad. Men de ældre: næææhnej. Det skal fandme ha besøg – uanset om de så får corona og dør! og også her propper den ene journalist efter den anden gerne fyrre mikrofoner op i snuden på både den ældre og alle pårørende så de kan udtale sig om hvor skrækkeligt det er for Marie Amalie der nu har siddet på plejehjemme i halvanden måned mens barnebarnet Oliva Emilia har trisset rundt derhjemme uden at kunne smitte komme på besøg hos bedste.

Ugen efter er det noget så random som zoologisk have. De må ikke åbne. Eller det må de faktisk godt ifølge loven men ministeren mener noget mellem linjerne. Og igen kører journalisterne ud på gaden og interviewer en gennemsnitlig tyk dansker: »hvad synes du om det« og pølse-Henning svarer selvfølgelig, nærmest castet, »vi vil fandme i zoo! og det skal være nu! bum!«. Kaare Quist samler igen op i en lettere tilranet omgang påtaget medlidenhed hvor han blot omskriver pøle-Hennings kommentar til rigsdansk.

Ugen efter kommer turen så til ARoS (Aarhus' kunstmuseum) hvor direktøren siger på åben skærmen »jamen vi åbner altså bare«. Mirkofoner op i snuden på diverse igen. Alle vil gerne på ARoS. Ministeren siger dagen efter »det er super! ARoS kan forvente dagbøder af 150.000 kroner såfremt de åbner«. ARoS forbliver lukket.

Ugen efter er det det synderjydske mindretal der er ved at få pisset i kog. Nogle danskere bor nemlig på den anden side af grænsen og de er ved at være godt gale i skralden over at de ikke kan komme ind i Danmark. For hvorfor helvedet kan de ikke det når hele synderjylland har vist sig at være corona-frit? Endelig en journalist der på P1, under et interview med den lokale sprøjte-journalist, siger »nu er det jo nok ikke jer man frygter – Tyskland og resten af verden kan jo komme ind hvis man åbner grænsen til Tyskland«. Brilliant argument! Men det er ifølge sprøjte-journalisten bare ikke godt nok! De vil fandme ind i Danmark vil de!

Ingen der fremhæver egne behov over seriøsiteten i corna-nedlukket bør overhovedet kunne få tildelt en mirkofon. Jeg er uforstående overfor mediernes håndtering og enorme tendens til mikrofon-holderi overfor lokale klaphatte der har egocentriske behov. Vi har indtil videre undgået overrendte hospitaler. Dødstallet er lavt. Mine damer og herre. Det er ikke kommet ud af det blå – der er en årsag til de gode tal.


Fat det nu!

Friday, May 15, 2020 4:00:50 PM UTC  #    Comments [0] -
corona | klaphat | white trash
# Tuesday, April 28, 2020

IMG_9514Jeg har købt en ismaskine til til! Så er det sagt. En Promag Progel 50

Det er i industriklassen – stadig lille men lidt mere robust. Min første ismaskine er jo en delikat sag – en Musso Lussino som både ligner og er en Rolls-Royce.

Den nye er lidt mere klumpet men rimelig meget mere effektiv: 3 liter is på ti minutter. Den gamle var 1,5 liter på 40-50 minutter. Jeg har googlet lidt og jeg er lidt usikker da maskinen er af ældre dato, men jeg tror jeg har set den i prislejet 15.000 til 27.000 kroner. Jeg købte den for 200 kroner på dba.dk

Så nu skal den med i http://OSAA.dk og sættes istand og fixes op. Projekter er fantastiske!

Tuesday, April 28, 2020 8:22:37 PM UTC  #    Comments [0] -
is
# Sunday, April 26, 2020

Hvor er jeg træt af at høre på folk og fæ der mener at de har den helt præcise løsning til hvordan corona-krisen skal løses og Danmarks vej mod en exit. For hvis der er noget der er klart så er det at samtlige danskere er verdensmestre i at være selvudråbt ekspert med kendskab til alt – bare giv os fem minutter så kan vi meningsdanne om stort set alt. Corona-krisen er ingen undtagelse: alle ved lige præcis hvordan der skal lukkes op, hvad der skal lukkes op og i hvilken rækkefølge.


Selv på P1 Bagklog (som forsøger at se ugen-der-gak i et sarkastisk-seriøst perspektiv) opfordrede man lytterne til at skrive ind med forslag til hvordan vi lukkede op. Hold nu kæft! Stop jer selv! Det er hverken mig eller min nabo eller den white trash-middelkvinde der skal mene noget. Det er håbløst at høre på. Kvinden i slut 30'erne der kun tænker på sine børn og gerne vil ha at skoler og daginstitutioner åbner. Eller pensionistens datter der ihvertfald synes at nu må man satme snart tage at gøre noget for de ældre for de er jo alene i alt det her. Og de keder sig!

Jeg får pip! Hvornår helvedet har private interesser pludselig fået lov til overhovedet at blive trukket ind i corona-krisens boksering? Og sig mig; hvad bilder folk sig i det hele taget ind? hvorfor tror man at ens private interesser står højere end det kollektive fællesskab og behovet for lade afgørelserne være så centreret og som muligt? Det er jo ikke den 39årige Bente Jensen (der lige har fået sit første barn; Per Emil Oliver) der overhovedet skal have en mening. Jo hvis hun er forsker og har forsket i fx pandemier, udbredelser heraf eller vira, eller hvis hun er uddannet med kolber i øerne og har læst tykke kemi-bøger, så er det hende. Men hvis hun bare har en holdning så må hun holde kæft! Lige som alle os andre der stadig har en tro på at forskere og andre højtuddannede personel nok skal bane vejen og svinge taktstokken for os andre. Det er sgu da logik at dem der ved mest om emnet også er dem der bestemmer. Jeg blander mig sjældent i hvordan Bente Jensen på 39 passer sit barn. Måske Bente Jensen skulle holde kæft og lade være med at blande sig i andres speciale.


Det værste er dog at Søren Pape, fra Det Konserverede Folkeparti, udtalte at han synes det bør være en politisk beslutning hvordan Danmark åbnes op. Der bliver jeg lige nødt til at tilføje N-E-J!!! Det bør IKKE være politisk funderet. Det bør være forskningsbaseret. Virus er et studie der i den grad hører hjemme på universitetet. Det næsten noget nær et textbook-eksempel. Studier i virus, sygdomme mv er ikke politiske – det er evidensbaseret. Jeg vil skide på om SF har en socialistisk holdning til hvordan corona-virus udvikler sig i Danmark. Det rager mig! Jeg vil ha at vi spørger forskerne hvordan de forslår at vi åbner Danmark op og så kan de svinge taktstokken overfor politikerne der så kan lade tankerne defunderer ned i samfundet med lovgivning osv. Men bland da for guds skyld politikernes holdning totalt uden om dette. Politikere fatter hat – til gengæld har vi fire universiteter i Danmark med et hav af forskere. Spørg da for helvedet dem. Og lad være med at lytte til Bente Jensen på 39. Hun er totalt overflødig.

Sunday, April 26, 2020 12:06:08 PM UTC  #    Comments [0] -
corona | politik
# Friday, April 10, 2020

Nej! det gør de så ikke. De har tegnet en røv! Eller et ‘B’. Eller noget andet. Men at kalde det for et hjerte nok lige at stramme den.

https://www.dr.dk/nyheder/indland/piloter-tegner-hjerte-paa-himlen-vi-vil-gerne-skabe-noget-kaerlighed

image

Friday, April 10, 2020 8:56:01 AM UTC  #    Comments [0] -

# Tuesday, April 7, 2020
# Saturday, March 14, 2020

Ja! så fik medierne pludselig massere at skrive om. Pressemøder i et væk. Live-udsendelser. Læger der maner til besindighed osv.

Og folk der hamstrer! Og lige netop folk der hamstrer er der en helt særlig plads til i Helvedet. Jeg er edermame godt træt af at folk kan få sig til det. I 1998, hvor der var ‘gærkrise’ var forudsætningen at landets (europæiske) lastvognschauffører strejkede og fødevarer kom lidt senere frem end normalt. Der var et gran af logik bag hamstringen. Men denne gang er det satme for meget. Og toiletpapir? hvad helvedet skal I med 36.000 ruller toiletpapir? Jeg håber edermame at I slider røven i stykker.

Jeg kørte i Føtex på vej hjem fra arbejde i fredags blot for at købe ind til frokosten. Heldigvis var der ikke så mange mennesker som frygtet (ca halvt af hvad der er på en normal dag kl 16). Men det nye var at folk brugte vogne istedet for kurve. Jeg ser normalt aldrig nogen tage vogne men folk havde stort set kun vogne. Fair nok! der var massere af vare og man kunne få hvad man ville ha. Og lad det endelig forblive sådan.

Og nu til al brokket:

1) Hele sidste uge og forrige uge sad jeg brokkede mig højlydt over at myndighederne var aaaalt for slappe i deres holdning til folk der gerne vil på skiferie. Selvfølgelig skal dansken da tage til Italien og stå på ski! Gu’ fanden skal han da ej! Luk nu for helvedet ned så vi kan få begrænset rejseaktiviteterne!

2) Og til folk derude: det her gælder jo ikke om at undgå at få corona og sygdommen covid19. Det her gælder om ikke at smitte folk hvis immunforsvar har det skidt. Som rask borger uden skavanker på max 60 år så kommer du helt sikkert til at få covid19 på et tidspunkt. Og du vil med ret stor sandsynlighed overleve det. Den kollektive øvelse nu er at undgå at belaste sundhedssystemet og det gøres som nævnt ved ikke at smitte de sårbare. Så hold dig nu inden døre og lad være med at tage ud. Lad være med at ses med venner og lad være med at gå unødigt ud af døren. Jeg forventer at jeg ikke kommer ud de næste 14 dage. Du burde gøre det samme! Bestil maden online – enten takeaway eller Osuma eller Nemlig.

3) Og gud hvor er jeg sur over at de danskere der er i udlandet. Folk der rejser ud og kommer tilbage til Danmark i de her dage skulle sendes i karantæne – både fordi de har lille hjernekapacitet, men også for at være sikker på at de ikke er smittet. Hvor giver det dog ustyrligt meget lidt mening at hoppe på flyveren og rejse ud og hjem igen. Tag jer nu sammen!

Saturday, March 14, 2020 2:51:53 PM UTC  #    Comments [0] -
corona
Navigation
Archive
<May 2020>
SunMonTueWedThuFriSat
262728293012
3456789
10111213141516
17181920212223
24252627282930
31123456
Blogroll
About the author/Disclaimer

Disclaimer
The opinions expressed herein are my own personal opinions and do not represent my employer's view in any way.

© Copyright 2020
Oliver
Sign In
Statistics
Total Posts: 24
This Year: 24
This Month: 0
This Week: 0
Comments: 2
Themes
Pick a theme:
All Content © 2020, Oliver
DasBlog theme 'Business' created by Christoph De Baene (delarou)