en aarhusianer ser... noget... RSS 2.0
# Wednesday, May 20, 2020

Jeg læser engang imellem EB.dk. Årsagen er simpel: de er hurtigst med nyhederne og oftest har de det meste med selvom det er skrevet både kludret og skørt. DR.dk kommer halsende efter med en lite-udgave der gået meget op i at være så objektiv som mulig. Man kan sige at EB har dybden fordi de ikke er bange for at træde nogle over manchetterne. DR mangler dybden fordi de skal please hele befolkningen.


Men EB har også massere af ubrugelige artikler. Fx artikler baseret på ingenting. Som fx den her https://ekstrabladet.dk/flash/dkkendte/kirk-i-krig-mod-knorr-er-det-overhovedet-bearnaise/8126910 med Nikolaj Kirk der gerne vil ha forbudt at Knorr bruger ordet 'bearnaise' til deres pulversjask. Og jeg må give ham ret. Det burde være forbudt at lukkrere på ord og betegnelser hvor produktet ligger milevis fra. Det sker desværre hele tiden. Var det her Frankrig så var Knorr blevet mobbet ud af en kollektiv befolkning der ville stikke Knorr en økonomisk flyveskalle efterfulgt af et spark i hovedet så Knorr røg ud over kanten. Sådan burde vi også gøre herhjemme – men som danskeren er flest, er vi bare ligeglade.

Min fordeling i beanaisesauce-statistikken er nok i retningen af 30 hjemmelavede bearnaiser pr 1 Knorr pulver-bearnaise. Kun når værten serverer pulver-bearnaise til udkogte kartofler og forstenet kød bliver jeg nødt til at få noget glidecreme til halsen for at få de petastaltiske bevægelser i halsrøret til at fungere. Og det er egentlig hvad Knorr pulver-bearnaise er for mig: smagsløst, fedtet glidecreme til halsrøret. Intet over. Intet under.


Knorrs svar til Nikolaj Kirk er til at grine af. De insisterer på at det er dem der har den rigtige bearnaise blot fordi den danske befolkning elsker den. Nåh! Med den antagelse så har kopister pludselig fået frit spil; hvis man fortrækker kopi-logoklodser så må det vel være de rigtige lego-klodser. Man kan sgu da ikke bare lave om på en definition blot fordi folk køber mere af en kopi-vare. Og problemet er jo nok i bund og grund ikke at folk og fæ fortrækker Knorrs bearnaise. Problemet er vel nærmere at ingen gider bruge tiden på at lave den rigtige bearnaise og så køber de bare en pulver-vare. Jeg føler mig ca 199% sikker på at hvis bearnaise var lige så let at lave som Knorrs pulver-pis-bearnaise så ville folk fortrække den rigtige fremfor Knorrs.

Og nu kommer twistet: rigtig bearnaise er hurtigere at lave end Knorrs pulver-lort. Der er bare ingen der ved det for folk har givet op når bare de hører ordet 'bearnaise'. Jeg kan lave en rigtig bearnaise der smager 1.000 gange bedre end Knorrs lort, på ca samme tid det tager at lave en Knorr – ca 20 minutter.

Essensen til bearnaisen skal du selvfølgelig ha. Jeg har ca en liter liggende i køleskabet som jeg selv laver – den holder i fem til ti år.

Essensen er simpel:

20 pillede skalotter

2 fed hvidløg

20 hele peberkorn

10 hele allehånde

5 hele nelliker

1 lauerbærblad

1 dusk persille

1 dusk kørvel

1 tommelfinger-stor klump peberrod (de der små bøtter med revet peberrod er fint)

lidt paprika

3/4 liter vin-eddike

1/2 liter estragon-eddike


Kør det hele ned i en gryde og kog det sammen med låg på indtil skalotterne er møre. Tag låget af og lad det hele koge ind til i alt 1 liter vædske. Si alle ingredienserne fra og hæld din nye bearnaiseessens på flaske.

Du har nu til ti års forbrug.

Ingredienserne kan være svære at opstøve i samme butik. Jeg løb Aarhus tynd første gang jeg ledte. Salling Super har dog det hele og jeg har også før lavet en omgang essens uden at have det hele med. Og du kan altid kompensere når du laver din sauce – fx hvis du ikke kan finde estragon-eddike så bare tag hvidvins-eddike og tilføj mere estragon til saucen når du når dertil.

Essensen kan også bruges til at lave en god mayonaise. Fremgangsmåden er den samme som nedenunder – men istedet for smør bruger du en anonym olie som fx Budget solsikkeolie eller Budget rapsolie. Bruger du rapsolie så gør dig selv den tjeneste også lige at købe en god rapsolie ved siden af og kom lidt af den i. Problemet er at mayonaise på god rapsolie bliver meget gennemtrængende og derfor skal der kun lidt i. Tilføj en skivs sennep og lidt citronsaft – så har du en god velfungerende mayo.


Saucen kan laves på 20 minutter:

Du skal bruge:

estragon – gerne plante-frisk og hakket (ellers tag Santa Maria)

cayennepeber

tre æggeblommer (fra plastbæger)

500gr smør


1. Smelt 500 gr smør.

2. Fratag vallen – den ligger som en hvid hinde i bunden (vallen skiller saucen så fjern så meget som muligt)

3. Sæt den klarede ghee (klarede smør) på køl – evt i fryseren i ca 5 til 10 minutter

4. imens pisker du 3 æggeblommer i en lille skål – gerne cylinderskål, med en håndmikser – evt en stavblender med piskeris

5. pisk i minimum 7 minutter til blommen er helt luftig og fast. Når du rører i den skal den forlængst lave streger i sig efter dit piskeris.

6. find din smør og hæld en minimal mængde (ca 2-3 spsk) ned i blommen mens du pisker lidt langsomere

7. lad smør og blomme emulgere og tilsæt lidt mere

8. hvis du hælder for meget smør ned eller smøret er for varmt vil saucen skille med det samme. der er mange gode råd til at redde en skilt bearnaise – det sker sjældent for mig og jeg har aldrig haft succes med at samle den igen

9. tilføj nu smør i en lind stråle (spaghetti-tykkelse) og sørg for at piskeriset kan nå følge med. saucen bliver nu helt blank og meget tyk.

10. når halvdelen af smøret er i tilføjer du, efter smag: 2 til 4 spsk essens, en omgang cayennepeber og estragone. cayennepeberen er for farvens skyld – en flot gylden gul.

11. smag til med fint salt (husk groft eller flagesalt kan tage tid at blive opløst i saucen så tilsmagningen er ekstra svær fordi du reelt set ikke kan smage salt før det er opløst).

12. pisk resten af smør i og smag jævnligt til med essens, salt, estragone og cayennepeber – alt efter behov.

Jeg har lavet over 30 bearnaise-saucer og tidsrammen oven over på 20 minutter er fint realistisk.


Bemærk at essensen er syre og at syren vil smadre emulgeringen kortvarrigt. Tilsæt derfor kun lidt essens af gangen da saucen i princippet skiller en lille del hver gang. Min egen hovedtanke er altid at jeg aldrig skal smage til med essens når jeg ikke har mere smør – så er løbet kørt for tilføjer jeg essens kan jeg ikke samle saucen igen med mere smør.


En bearnaisesauce kan ikke serveres varm. Det er umuligt da den vil skille. En bearnaisesauce er lunken og varmen i retten kommer fra kødet og tilbehøret. Det betyder også at når bearnaisesauce anrettes så undgå at lig bearnaise og andre varmt tilbehør side om side – smøret i bearnaisen vil simpelthen smelte fra og saucen vil skille. Det gør også saucen besværlig men til gengæld er smagsoplevelsen ren nydelse.

Du kan godt lave saucen i en gryde på omfuret istedet for en Rösti-skål men det er forålsløst da smøret er stadig er varmt fra smeltningen, og at du ikke vil kunne tilføje mange varmegrader førend saucen skiller. På komfur vil du også have en forsinket effekt – hvis saucen begynder at skille så er det allerede forsent at skrue ned da din gryde vil være op til et minut om at tabe temperatur mens bearnaisen skiller totalt på under 20 sekunder.

Jeg bruger aldrig komfur men udnytter smørets varme fra da jeg smeltede det.


Sidst jeg fik pulver-bearnaise var i 2005 hvor jeg manglede det som glidecreme til udkogte kartofler og kød der lignede forstenet elefanthud. Til det formål er Knorr fint. Men så stopper legen også der!


Forbyd gerne Knorr at kalde deres såkaldte bearnaise-sauce for bearnaise. Det har intet med hinanden at gøre. Og der er intet snobberri i at lave en rigtig bearnaise – mange vil fx også hade mig for at bruge el-pisker istedet for armmuskler. Men alle kan være med – det er bare de færreste der ved det!

Wednesday, May 20, 2020 11:52:05 AM UTC  #    Comments [0] -
bearnaisesauce | mad
# Friday, May 15, 2020

Jeg er holdt op med at se nyheder på TV!

Jeps! Den er god nok!

Jeg er nemtlig _så_ træt af at høre på hvordan diverse journalister forsøger at grave åndssvage grupperinger i befolkningen op, putte en mirkofon op i kæften på dem og spørge dem hvad de mener om at deres gruppering ikke kan få lov til at selvrealisere.

Jeg er så træt af alle de ego-hoveder og white-trash ude i befolkningen der mener at »nu må det satme snart være nok med det der corona!«. Det tager max 5 sekunder at vende tanken om det overhovedet er realistiske krav – men næææhnej… det er sgu da ikke meget forlangt at sige »ja det er fint! men overvej lige om corona er totalt ligeglad med at du føler dig understimuleret«.

Jeg er rystet i min grundvold over journalisters tilgang.

Først var det 6-9. klasserne: alle forældre er nu så trætte af deres børn så de VIL, død og pine, ha dem tilbage i folkeskolen – uanset om der er corona, pest eller ebola. Og journalisterne propper den ene mirkofon efter den anden op i kæften på disse forældre. For de skal sgu da ha lov til at brokke sig. Og Kaare Quist er mindst lige så skeptisk når han summerer op. Jeg brækker mig.

Ugen efter er det de ældre på plejehjem der får mikrofonen: ja for man kan jo dø af kedsomhed og det er sgu da også åh-så-synd for dem at de ikke har familien til at kunne komme på besøg. Og rationalet er jo stadig helt væk: corona er sgu da pisse ligeglad. Men de ældre: næææhnej. Det skal fandme ha besøg – uanset om de så får corona og dør! og også her propper den ene journalist efter den anden gerne fyrre mikrofoner op i snuden på både den ældre og alle pårørende så de kan udtale sig om hvor skrækkeligt det er for Marie Amalie der nu har siddet på plejehjemme i halvanden måned mens barnebarnet Oliva Emilia har trisset rundt derhjemme uden at kunne smitte komme på besøg hos bedste.

Ugen efter er det noget så random som zoologisk have. De må ikke åbne. Eller det må de faktisk godt ifølge loven men ministeren mener noget mellem linjerne. Og igen kører journalisterne ud på gaden og interviewer en gennemsnitlig tyk dansker: »hvad synes du om det« og pølse-Henning svarer selvfølgelig, nærmest castet, »vi vil fandme i zoo! og det skal være nu! bum!«. Kaare Quist samler igen op i en lettere tilranet omgang påtaget medlidenhed hvor han blot omskriver pøle-Hennings kommentar til rigsdansk.

Ugen efter kommer turen så til ARoS (Aarhus' kunstmuseum) hvor direktøren siger på åben skærmen »jamen vi åbner altså bare«. Mirkofoner op i snuden på diverse igen. Alle vil gerne på ARoS. Ministeren siger dagen efter »det er super! ARoS kan forvente dagbøder af 150.000 kroner såfremt de åbner«. ARoS forbliver lukket.

Ugen efter er det det synderjydske mindretal der er ved at få pisset i kog. Nogle danskere bor nemlig på den anden side af grænsen og de er ved at være godt gale i skralden over at de ikke kan komme ind i Danmark. For hvorfor helvedet kan de ikke det når hele synderjylland har vist sig at være corona-frit? Endelig en journalist der på P1, under et interview med den lokale sprøjte-journalist, siger »nu er det jo nok ikke jer man frygter – Tyskland og resten af verden kan jo komme ind hvis man åbner grænsen til Tyskland«. Brilliant argument! Men det er ifølge sprøjte-journalisten bare ikke godt nok! De vil fandme ind i Danmark vil de!

Ingen der fremhæver egne behov over seriøsiteten i corna-nedlukket bør overhovedet kunne få tildelt en mirkofon. Jeg er uforstående overfor mediernes håndtering og enorme tendens til mikrofon-holderi overfor lokale klaphatte der har egocentriske behov. Vi har indtil videre undgået overrendte hospitaler. Dødstallet er lavt. Mine damer og herre. Det er ikke kommet ud af det blå – der er en årsag til de gode tal.


Fat det nu!

Friday, May 15, 2020 4:00:50 PM UTC  #    Comments [0] -
corona | klaphat | white trash
# Tuesday, April 28, 2020

IMG_9514Jeg har købt en ismaskine til til! Så er det sagt. En Promag Progel 50

Det er i industriklassen – stadig lille men lidt mere robust. Min første ismaskine er jo en delikat sag – en Musso Lussino som både ligner og er en Rolls-Royce.

Den nye er lidt mere klumpet men rimelig meget mere effektiv: 3 liter is på ti minutter. Den gamle var 1,5 liter på 40-50 minutter. Jeg har googlet lidt og jeg er lidt usikker da maskinen er af ældre dato, men jeg tror jeg har set den i prislejet 15.000 til 27.000 kroner. Jeg købte den for 200 kroner på dba.dk

Så nu skal den med i http://OSAA.dk og sættes istand og fixes op. Projekter er fantastiske!

Tuesday, April 28, 2020 8:22:37 PM UTC  #    Comments [0] -
is
# Sunday, April 26, 2020

Hvor er jeg træt af at høre på folk og fæ der mener at de har den helt præcise løsning til hvordan corona-krisen skal løses og Danmarks vej mod en exit. For hvis der er noget der er klart så er det at samtlige danskere er verdensmestre i at være selvudråbt ekspert med kendskab til alt – bare giv os fem minutter så kan vi meningsdanne om stort set alt. Corona-krisen er ingen undtagelse: alle ved lige præcis hvordan der skal lukkes op, hvad der skal lukkes op og i hvilken rækkefølge.


Selv på P1 Bagklog (som forsøger at se ugen-der-gak i et sarkastisk-seriøst perspektiv) opfordrede man lytterne til at skrive ind med forslag til hvordan vi lukkede op. Hold nu kæft! Stop jer selv! Det er hverken mig eller min nabo eller den white trash-middelkvinde der skal mene noget. Det er håbløst at høre på. Kvinden i slut 30'erne der kun tænker på sine børn og gerne vil ha at skoler og daginstitutioner åbner. Eller pensionistens datter der ihvertfald synes at nu må man satme snart tage at gøre noget for de ældre for de er jo alene i alt det her. Og de keder sig!

Jeg får pip! Hvornår helvedet har private interesser pludselig fået lov til overhovedet at blive trukket ind i corona-krisens boksering? Og sig mig; hvad bilder folk sig i det hele taget ind? hvorfor tror man at ens private interesser står højere end det kollektive fællesskab og behovet for lade afgørelserne være så centreret og som muligt? Det er jo ikke den 39årige Bente Jensen (der lige har fået sit første barn; Per Emil Oliver) der overhovedet skal have en mening. Jo hvis hun er forsker og har forsket i fx pandemier, udbredelser heraf eller vira, eller hvis hun er uddannet med kolber i øerne og har læst tykke kemi-bøger, så er det hende. Men hvis hun bare har en holdning så må hun holde kæft! Lige som alle os andre der stadig har en tro på at forskere og andre højtuddannede personel nok skal bane vejen og svinge taktstokken for os andre. Det er sgu da logik at dem der ved mest om emnet også er dem der bestemmer. Jeg blander mig sjældent i hvordan Bente Jensen på 39 passer sit barn. Måske Bente Jensen skulle holde kæft og lade være med at blande sig i andres speciale.


Det værste er dog at Søren Pape, fra Det Konserverede Folkeparti, udtalte at han synes det bør være en politisk beslutning hvordan Danmark åbnes op. Der bliver jeg lige nødt til at tilføje N-E-J!!! Det bør IKKE være politisk funderet. Det bør være forskningsbaseret. Virus er et studie der i den grad hører hjemme på universitetet. Det næsten noget nær et textbook-eksempel. Studier i virus, sygdomme mv er ikke politiske – det er evidensbaseret. Jeg vil skide på om SF har en socialistisk holdning til hvordan corona-virus udvikler sig i Danmark. Det rager mig! Jeg vil ha at vi spørger forskerne hvordan de forslår at vi åbner Danmark op og så kan de svinge taktstokken overfor politikerne der så kan lade tankerne defunderer ned i samfundet med lovgivning osv. Men bland da for guds skyld politikernes holdning totalt uden om dette. Politikere fatter hat – til gengæld har vi fire universiteter i Danmark med et hav af forskere. Spørg da for helvedet dem. Og lad være med at lytte til Bente Jensen på 39. Hun er totalt overflødig.

Sunday, April 26, 2020 12:06:08 PM UTC  #    Comments [0] -
corona | politik
# Friday, April 10, 2020

Nej! det gør de så ikke. De har tegnet en røv! Eller et ‘B’. Eller noget andet. Men at kalde det for et hjerte nok lige at stramme den.

https://www.dr.dk/nyheder/indland/piloter-tegner-hjerte-paa-himlen-vi-vil-gerne-skabe-noget-kaerlighed

image

Friday, April 10, 2020 8:56:01 AM UTC  #    Comments [0] -

# Tuesday, April 7, 2020
# Saturday, March 14, 2020

Ja! så fik medierne pludselig massere at skrive om. Pressemøder i et væk. Live-udsendelser. Læger der maner til besindighed osv.

Og folk der hamstrer! Og lige netop folk der hamstrer er der en helt særlig plads til i Helvedet. Jeg er edermame godt træt af at folk kan få sig til det. I 1998, hvor der var ‘gærkrise’ var forudsætningen at landets (europæiske) lastvognschauffører strejkede og fødevarer kom lidt senere frem end normalt. Der var et gran af logik bag hamstringen. Men denne gang er det satme for meget. Og toiletpapir? hvad helvedet skal I med 36.000 ruller toiletpapir? Jeg håber edermame at I slider røven i stykker.

Jeg kørte i Føtex på vej hjem fra arbejde i fredags blot for at købe ind til frokosten. Heldigvis var der ikke så mange mennesker som frygtet (ca halvt af hvad der er på en normal dag kl 16). Men det nye var at folk brugte vogne istedet for kurve. Jeg ser normalt aldrig nogen tage vogne men folk havde stort set kun vogne. Fair nok! der var massere af vare og man kunne få hvad man ville ha. Og lad det endelig forblive sådan.

Og nu til al brokket:

1) Hele sidste uge og forrige uge sad jeg brokkede mig højlydt over at myndighederne var aaaalt for slappe i deres holdning til folk der gerne vil på skiferie. Selvfølgelig skal dansken da tage til Italien og stå på ski! Gu’ fanden skal han da ej! Luk nu for helvedet ned så vi kan få begrænset rejseaktiviteterne!

2) Og til folk derude: det her gælder jo ikke om at undgå at få corona og sygdommen covid19. Det her gælder om ikke at smitte folk hvis immunforsvar har det skidt. Som rask borger uden skavanker på max 60 år så kommer du helt sikkert til at få covid19 på et tidspunkt. Og du vil med ret stor sandsynlighed overleve det. Den kollektive øvelse nu er at undgå at belaste sundhedssystemet og det gøres som nævnt ved ikke at smitte de sårbare. Så hold dig nu inden døre og lad være med at tage ud. Lad være med at ses med venner og lad være med at gå unødigt ud af døren. Jeg forventer at jeg ikke kommer ud de næste 14 dage. Du burde gøre det samme! Bestil maden online – enten takeaway eller Osuma eller Nemlig.

3) Og gud hvor er jeg sur over at de danskere der er i udlandet. Folk der rejser ud og kommer tilbage til Danmark i de her dage skulle sendes i karantæne – både fordi de har lille hjernekapacitet, men også for at være sikker på at de ikke er smittet. Hvor giver det dog ustyrligt meget lidt mening at hoppe på flyveren og rejse ud og hjem igen. Tag jer nu sammen!

Saturday, March 14, 2020 2:51:53 PM UTC  #    Comments [0] -
corona
Navigation
Archive
<May 2020>
SunMonTueWedThuFriSat
262728293012
3456789
10111213141516
17181920212223
24252627282930
31123456
Blogroll
About the author/Disclaimer

Disclaimer
The opinions expressed herein are my own personal opinions and do not represent my employer's view in any way.

© Copyright 2020
Oliver
Sign In
Statistics
Total Posts: 24
This Year: 24
This Month: 0
This Week: 0
Comments: 2
Themes
Pick a theme:
All Content © 2020, Oliver
DasBlog theme 'Business' created by Christoph De Baene (delarou)